I 1897 bragte polarforskeren Robert Peary seks grønlændere, deriblandt den 6-årige Minik og hans far, til Museum of Natural History i New York. Som forskningsobjekt og kuriøs seværdighed var eskimoer dengang en attraktiv gevinst for et naturhistorisk museum. Eskimoerne blev installeret i museets kælder og ivrigt studeret af forskerne, men bukkede én efter én under for det fremmede klima. Minik overlevede som den eneste og blev adopteret af museumsdirektøren og hans kone. Robert Pearys oldebarn, der også hedder Robert Peary, er selv født på Grønland og opvokset i Danmark, og han kender derfor den splittelse mellem to kulturer, som prægede både hans oldefar og Minik, på sin egen krop. Minik voksede op i USA, vendte tilbage til Grønland, men passede ikke længere ind i fangersamfundet. Minik endte i USA, hvor han ernærede sig som skovarbejder og døde som 31-årig. Også den gamle Robert Peary levede et dobbeltliv med familie både i Grønland og USA.