Disney og Pixars “Inderst inde 2” vender tilbage til den friskbagte teenager Rileys sind, hvor hovedkvarteret pludselig er under nedrivning for at gøre plads til noget fuldkommen uventet: nye Følelser! Glæde, Triste, Vrede, Frygt og Afsky, som angiveligt længe har drevet et velsmurt maskineri, ved ikke, hvad de skal mene, da Bekymring dukker op. Og det ser ud til, at hun ikke er alene.
Garfield, den verdensberømte, mandagshadende, lasagne-elskende indekat, er ved at have et vildt udendørs eventyr! Efter et uventet gensyn med sin for længst forsvundne far – den sarte gadekat Vic – tvinges Garfield og hans hundeven Odie fra deres perfekt forkælede liv til at slutte sig til Vic i et hylende morsomt røveri.
Da Hjerter Dame vil gennemføre et statskup i Auradon, slutter hendes oprørske datter, Red, og Askepots perfektionistiske datter, Chloe, sig sammen og rejser tilbage i tiden, for at forsøge at forhindre den traumatiske hændelse, der førte Reds mor ud på en skurkagtig livsbane.
Efter stor efterspørgsel er My Spys dynamiske duo, den erfarne CIA-agent JJ og hans 14-årige steddatter og protegé Sophie tilbage og genforenes for at redde verden, da en gymnasiekorrejse til Italien bliver afbrudt af et forbryderisk atomkomplot mod Vatikanet.
Fyrre år efter sin uforglemmelige første sag i Beverly Hills vender Detroit-betjenten Axel Foley tilbage for at gøre det, han er bedst til: opklare sager og skabe kaos.
Filmen 'Monkey Man' er en action-thriller om en ung mands hævntogt mod de korrupte ledere, der myrdede hans mor. Den unge mand, Kid, er en af de mange, der lever på bunden af samfundet. Han tjener til dagen og vejen i kampsportsarenaen, hvor han som "the Beast" og skjult af en gorillamaske lader sig slå til blods på det aftalte tidspunkt til publikums jubel. Kid (Dev Patel) tager sine tæv af en grund - nemlig at han langsomt forsøger at arbejde sig ind i hjertet på den korrupte elite, så han kan tage hævn over den mand, der udslettede den landsby, hvor han voksede op, og som slog hans mor ihjel.